Spor og forbindelser

Mine værker kredser om forbindelser mellem natur og stemninger - som et spor, som en indre tilstand.

- Annette

Kunstanmeldelse af Jens Ramsing, kunsthistoriker

Den fynske grafiker Annette Fuhr tager afsæt i et spirituelt-esoterisk livssyn. I hendes rige, ornamenterede billedverden findes spor af oldnordiske mønstre, genklange fra den okkulte tradition, såvel som tråde til arabeskerne i den arabiske billedtradition og den talmystik,

som igen og igen har fascineret og påvirket den vestlige kultur. Modsat vores kølige, rationelle samtid sætter hun den okkulte tradition højt. Og hendes livslange interesse for psykologien ligger ganske givet også et sted i bevidstheden og leger med, når hun skaber sine værker

Ornamentet er aldrig kun ornament i betydningen udsmykning, men tværtimod et af de ældste former for kunstnerisk udtryk, og op igennem historien har udsmykningerne optaget motiver fra den genkendelige verden i sig, som med tiden uvægerligt bliver ladet med betydninger. Uanset tidsalder og land danner den abstrakte eller halvabstrakte ornamentik et krydsfelt, hvor betragterens psyke og den kollektive psyke mødes med kunstneren som medie.   

Med geometri, planteformer og reminiscencer af menneskeskikkelsen væver Annette Fuhr i sine collografier mønstre sammen til en billedverden, som på én gang er personlig og arketypisk. Formelt set er arabesken blot et mønster, men egentlig har den religiøs oprindelse, hvor den fungerer som en rytme eller en sang, der gentager sit motiv i en uendelighed og skaber en meditativ trancetilstand. På samme måde skifter Annette Fuhrs billeder konstant toneleje og veksler imellem organiske planteformer og streng geometri, nogle gange vævet ind i hinanden i flere lag. Ofte har billederne en midte, som man når via snoede stier eller komplicerede geometriske linieføringer fra billedets kant - lidt som i renæssancens havelabyrinter, hvor man forsøger at finde centrum uden at fare vild (og hvor man også skal vikle sig ud og finde tilbage igen). I andre billeder er ornamenterne organiseret som rytmiske gentagelser af to spejlede halvdele, som i de tegninger, der kendes fra psykologien. Og atter andre løsner ornamentet op og indfører figurative elementer som kranier eller mytologiske afbildninger af personificerede energier.     

Med deres næsten uendelige variationer i gentagelserne, og med deres snørklede, forvirrende veje til og fra en midte, er Annette Fuhrs billeder små ledsagere, både i vores søgen efter mening og i vores behov for at tømme tankerne og give plads.